Stress behandling i Århus og vejen ud af stress

Stress behandling i Århus. På denne side vil jeg forsøge at give et mere dybdegående indblik i hvad stress og stress behandling er, hvordan vi kan forstå de indre årsager til stress og terapeutiske måder vi kan mindske eller komme af med stress på.

Hvis du er stresset, er du helt ”normal”. Desværre.

Der er sket en regulær eksplosion af antallet af mennesker med stress og angst i de seneste år. Rigtig mange mennesker i Danmark oplever stress. Alt for mange. De fleste undersøgelser fra både studerende og diverse segmenter i arbejdslivet peger på at over halvdelen (ofte omkring 60%) har perioder med decideret stress. Så hvis du har oplevet stress hører du til flertallet! Du er helt normal. Desværre.

Årsager til stress

Min erfaring er, at årsagerne til stress er utroligt komplicerede. Der er en inderside og en yderside til stress. Indersiden har at gøre med hvordan vi forholder os til vores indre: vores følelser, krop og tanker. Det er dette perspektiv jeg skriver om på denne side. Ydersiden har at gøre med de grundlæggende stressende samfundsstrukturer, som vi lever i og ofte ikke formår at forholde os kritiske til. Det skriver jeg om i mit kommende blogindlæg. Begge dele rummer en sandhed, men ikke den hele.

Stress behandling og ”redskaber”

Jeg har aldrig oplevet at stress (eller nogle andre alvorlige lidelser) forsvinder alene ved at anvende simple redskaber fra f.eks. positiv psykolog, selvom disse ofte er meget vigtige og anvendelige. Min erfaring er, at disse redskaber først er brugbare, når man allerede har en vis forståelse for stressens psykologi, dvs. hvad er det ved din historie, din måde at være med dine følelser på, dine indre dynamikker, dine måder at være med andre mennesker på, der gør at du blive stresset? I sådanne tilfælde kan redskaber og handlingsanvisninger starte en sneboldeffekt ved at skabe nye positive vaner i dit liv, som kan mindske stress. Men selv i sådanne tilfælde griber behandlingen ikke fat om selve roden til stressen. For at mindske eller fjerne stress grundlæggende og langvarigt, må vi først forstå hvad stress egentlig er, og forstå er der er en underside til de symptomer, vi normalt kalder stress. En underside, som har at gøre med følelser og derfor med vores dybeste og ofte ubevidste måde at være i relation til os selv på.

Lad os først se nærmere på hvad stress egentlig er.

Hvad er stress? Når kroppen konstant er bange

Mange forskere definerer stress som nervesystemets reaktion på truende omgivelser. Dette er uden tvivl en forsimpling, men ikke desto mindre en sand forsimpling: Når vi møder en løve på savannen bliver vores nervesystem aktiveret (kamp/flugt), så vi kan reagere hensigtsmæssigt (løbe eller kæmpe). Når vi er kommet væk fra løven, kan vores nervesystem falde til ro igen og vi kan restituere. Man bliver således ikke stresset af at løbe fra løve. Man bliver bare bange. Dernæst vender kroppen tilbage til sit naturlige ekvilibrium (eller man bliver spist). Det er denne efterfølgende nedregulering af nervesystemet, der er afgørende for, at man ikke udvikler stress.

Stress opstår, når man ikke kan nedregulere nervesystemet, når vi ikke løbe i sikkerhed fra løven, fordi løven er ens egne fordømmende tanker, forestillinger og forventninger. Kroppen er her i kronisk alarmberedskab, og det ændrer på den hormonelle fysiologi i kroppen og producerer nogle symptomer, som adskiller stress fra f.eks. angst, depression eller traumer. I fagtermer siger man at nervesystemet er stuck on ”on”, altså kroppen er hele tiden bange og bliver ved med at være i ”kamp/flugt”.

Nogle af de første symptomer på stress

Nogle af de første symptomer på stress er typisk:

Kraftige muskelspændinger
Forhøjet blodtryk
Forhøjet puls
Besvær med at tænke klart
Fokuseret på fare i omgivelserne (relationerne)
Irritabel
Ekstra følsom over for sanseindtryk

Alt sammen reaktioner i kroppen som er meget smarte, hvis man har en løve i hælene. Men hvis man ikke kan undslippe løven og reaktionerne dermed blive vedvarende, så belastes kroppen og leder til nogle sekundære symptomer, som f.eks.

Hovedpine
Svimmelhed
Mavepine
Allergier
Hårtab
Eksplosiv vredesudbrud
Måske kronisk træthed og opgivenhed

Hvis dit nervesystem fortsætter med at være ”stuck on ”on”” vil du på et tidspunkt opleve et kollaps, eller et sammenbrud. Det sker når nervesystemet skrifter gren – væk fra kamp/flugt og over i en form for opgivelse (fra symptatisk til parasympatisk). Her er nervesystemet ”stuck on ”off””. Disse symptomer minder mere om depression: apati, udmattelse, tunghed og tomhed, samtidig med en lang række kropslige symptomer. Desværre er der mange, der venter til dette sker, inden de søger hjælp, da det først er her de simpelthen ikke længere kan præstere på f.eks. arbejde eller studie.

Hvad er stress? Den indre dommer

Mange mennesker oplever at deres ”indre løve” tager form som en dommer, der konstant bedømmer og vurderer: ”Du er ikke slank nok”, ”du burde være mere taknemmelig”, ”du burde være stærkere”, ”du burde kunne præstere bedre på arbejdet/studiet” osv. Den indre dommer er aldrig tilfreds, og altid kritisk. Den indre dommer er en ganske særlig måde at være i relation til dig selv på. Sommetider kalder man det for en internalisering: du har taget andres (måske din forældres eller ”samfundets”) syn på dig til dig, og du kigger konstant på dig selv gennem disse ukærlige øjne. Du har internaliseret et sæt af regler og krav, som du skal opfylde for at være god nok. For nogle udgøres den indre dommer at konkrete tanker, for andre er det snarere en subtil ukærlig indre tilstedeværelse: som om der var en i lokalet som grundlæggende ikke kunne lide dig og hele tiden kiggede kritisk på dig uden at sige et ord.

Du kan ikke diskutere med eller fjerne din indre dommer

Mange terapiformer fokuserer på at ændre på den indre dommer ved at gå i dialog med den. Det vil typisk være ved at formulere positive tanker til sig selv, eller fokusere på det gode i livet osv. Andre fokuserer mere eller mindre direkte på at ignorere den eller distrahere sig fra den. Hvor tit hører jeg ikke om folk, der i deres fortvivlelse har forsøgt at drikke den indre dommer væk, eller drukne den i sociale medier, tjekke mails eller andre misbrug. De fleste forsøger mere eller mindre velvidende at leve op til dommerens indre krav for at undgå at blive vurderet og straffet: f.eks. ved at presse sig selv til at yde mere og forsøge at være bedre end de er. Det er forståeligt og det er uholdbart og lidelsesfuldt. Min erfaring viser mig, at du ikke kan løbe fra din indre dommer, og hvis du begynder at diskutere med den indre dommer, vil du altid tabe.

Det, som de fleste mennesker – og terapeuter- glemmer (eller ikke ved) er, at den indre dommer altid har en ganske særlig funktion, nemlig at forhindre dig i at mærke nogle særlige følelser. Hvis man skal ændre på sin indre dommer, er vi nødt til at se på hvad, der trigger den. I stedet for at gå i krig med den, sigter vi mod at gøre den overflødig. Det lyder formentlig stadig kryptisk eller en smule abstrakt, så jeg uddyber:

Eksempel: Præstationspres

På et tidspunkt i dit liv har der været nogle vigtige mennesker eller fællesskaber (inkl. skole, medier, fritidsinteresser), der har stillet nogle krav til dig, og som mere eller mindre direkte har straffet dig, hvis du ikke levede op til dem.

Måske har du oplevet, at du fik din fars anerkendelse hvis og kun hvis du fik gode karakterer i skolen. I din søgen efter din fars kærlighed – som alle børn længes mod og har brug for – lærte du at tage din fars syn på dig til dig. Du blev stræbsom og det blev meget vigtigt for dig at præstere godt, for kun derved kunne du få den kærlighed, som – desværre for dig – ikke var gratis, men kun var tydelig, når du arbejdede hårdt på at være anden udgave af dig selv – f.eks. for stræbsom, eller for artig. Desværre blev din præstationsiver ikke drevet af lyst og nysgerrighed, men af frygt og usikkerhed. Frygt for at din far ville straffe dig ved ikke at give dig den kærlighed, du havde brug for. Samtidig var det for dig – som for alle andre – meget tilfredsstillende at præstere godt og få anerkendelse fra venner i skolen og skolesystemet, der på nuværende tidspunkt primært er fokuseret på karakterer. Der bliver således grundlagt et tidligt mønster som er svært at bryde, både pga. frygt for konsekvenserne, og fordi gevinsten ved at presse sig til at præstere er meget tilfredsstillende.

Følelsernes betydning i stress

Alle børn længes som sagt efter deres fars kærlighed og anerkendelse, og: alle børn får intense svære følelser, når de ikke får den. Barnet, der oplever et vedvarende pres og en trussel om at blive straffet, oplever typisk vrede, sorg og smerte.

Hvad kan et barn, der vedvarende ikke får sin fars opmærksomhed og anerkendelse gøre med sin svære følelser af vrede og smerte? For mange er der desværre ikke andet valg end at gemme følelserne væk, da det blot ville lede til mere afvisning at vise følelserne, eller det ville være uudholdeligt at mærke så meget vrede mod en person, som man også er så dybt afhængig af. Mange børn og unge lærer derfor at undertrykke (fortrænge) sine negative følelser. Det er vigtigt at forstå, at måden barnet undertrykker sine negative følelser på over for f.eks. sin far, er ved at identificere sig med de krav som faren har stillet. Der er foregår en form for indre underkastelse eller opgivelse af egne følelser for at opretholde den mest konstruktive kontakt til sin far – man kan sige at barnet ofrer vigtige dele af sig selv, for at forblive tilknyttet.

Så i stedet for at mærke sin vrede og smerte, forsøger barnet at leve op til de krav, som han tror vil give anerkendelse og kærlighed, eller mindske sandsynligheden for en sanktion eller afvisning. Det er bl.a. derfor at stress sjældent mindskes ved at formulere positive tanker for sig selv eller ved at forsøge at ændre handlingsvaner. Hvis motoren til stressen – nemlig uerkendte følelser – forbliver ubevidste og fortrængte, vil enhver opgave inklusiv ”tænk positivt” blive formuleret inden for rammerne af selvkritik og ukærlighed, og blot endnu en måde man skal presse sig selv på for at være ”god nok” og endnu en opgave som man skal stresse sig selv for at løse.

Stress opstår således når vi forsøger at leve op til nogle indre krav eller betingelser for at blive elsket; nogle krav, som vi oplever, at vi stiller til os selv. Som regel, dog ikke altid, er disse krav noget vi har lært fra betydningsfulde mennesker eller grupper under vores opvækst. Vi bliver ikke født selvkritiske.

Når angst og usikkerhed i barndommen bliver til stress i voksenlivet

De grundlæggende måder vi anskuer os selv på som børn tager vi med os ind i alle situationer i voksenlivet, der minder om det vi oplevede i barndommen. For mange udløses stress af at komme ind i en ny præstationskultur – f.eks. på arbejdet eller studiet – og måske af at være i relation til en ny autoritetsfigur, måske en leder på arbejdet, som minder om relationen til ens far.

Vejen ud af stress

For mange tager vejen ud af stress således form som en indre protest; en kamp for egen integritet eller værdighed, om man vil. Konkret vil det ofte sige at hjælpe personen – nu voksen – i kontakt med de følelser, som han har undertrykt over for de personer, der ikke har givet kærlighed på de rette præmisser: Vreden, smerten og sorgen. Herved mindskes den kritiske måde at blive anskuet på, og for første gang, måske, tager man sig selv og sine følelser alvorligt – og kærligt. Den helende proces er derfor ikke blot evnen til at tænke anderledes om sig selv – dette er vigtigt og kommer ofte af sig selv, når den stress-ramte begynder at give sig selv lov til at føle og mærke i egen krop, de følelser som barnet ikke kunne: vreden, smerten, sorgen og dermed kærligheden og omsorgen til sig selv.

Faktisk vil jeg påstå, at det ville være ærgerligt hvis man kunne tænker sin indre dommer væk med f.eks. positive tanker eller effektive distraktioner. Den indre dommer er ikke et fremmedelement i vores psyke som vi skal overvinde eller bekæmpe. Den indre dommer har været din redning, din psykiske overlevelse. Ved at lytte til din indre dommer har du fået den optimale mængde af tryghed og kærlighed fra f.eks. dine forældre som du overhovedet kunne. Desværre var der nogle vigtige voksne i din barndom som havde brug for at du gemte dine følelser væk under selvkritik, og som barn tager man hvad man kan få. Alternativet ville have været uudholdeligt. Derfor kan vi tænke på din indre dommer som en vigtig, omend lidelsesfuld, påmindelse om hvilke retning dit terapeutiske arbejde er nødt til at tage for at du kan blive fri af fortidens kontrol. Din indre dommer er en vejviser, og ignorerer vi den, farer vi i blinde.

Stress er ALDRIG din skyld, selvom det ofte opleves sådan

En af mine helt store kæpheste er, at vi alt for hurtigt i dagens samfund gør stress til et individuelt anlæggende, dvs. vi placerer mere eller mindre subtilt ansvaret for at gøre noget ved stress, på den stress-ramtes skuldre. Det ser vi i moderne organisationer, når den stressramte medarbejder tilbydes mindfulness kurser (Jeg har intet imod mindfulness, tværtimod, men jeg har meget imod når mindfulness bliver anvendt inden for rammerne af præstation), eller aflastning i arbejdsopgaverne, eller får at vide at han har brug for at lære at blive bedre til at sige nej til for mange opgaver osv. Problemet ved disse – sommetider velmenende – tiltag er, at ansvaret, og dermed også skylden, for stressen bliver placeret hos den enkelte. Det er op til den stress-ramte selv at ændre på dele af sig selv, for at kunne passe ind i systemet, f.eks. på arbejdspladsen, og dette har en ganske særlig psykologisk effekt, nemlig at den stress-ramte oplever sig endnu mere alene og forkert, og dermed pustes der til den ild, der holder stressen varm. Jeg skriver om disse faldgruber i mit kommende blogindlæg om stress.

Psykolog Tenna Malmos har lavet et godt blogindlæg “Hvorfor får man stress” om årsager til stress, som jeg vil anbefale, at du tager et kig på. Her beskriver hun den såkaldte Krav Kontrol Model, som er en model, der kan hjælpe dig med at forstå hvordan ydre rammer – f.eks. din arbejdssituation eller dit studie kan lede til stress.